Om mig

Hornisten


Jeg har studeret på Det Fynske Musikkonservatorium, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Guildhall School Of Music and Dram i London. 


Siden min diplomeksamen i 2002 har jeg arbejdet free-lance og haft længerevarende kontrakter i flere af landsdelsorkestrene samt ved mange musical-opsætninger, blandt andre: "Den Lille Havfrue", "Esaura", "Young Frankenstein", "Klokkeren fra Notre Dame" og "Prinsen af Egypten"  på Fredericia Teater. "Chess" og "Les Miserables" på Aarhus Teater, "Sweenie Todd" på Odense Teater. "West Side Story" med Musical Silkeborg "Love Never Dies" på Det Ny Teater. På den Fynske Opera har jeg spillet med i den Reumert nominerede forestilling "Andre Bygninger", "The Fall of the House of Usher" og "Candide".


Sangskriveren.


De senere år har jeg brugt en stor del af min tid på selv at skrive musik. Dels musik til min kvartet, Susanne Skov Quartet, men også musik til andre sammenhænge.


Inspirationen til den musik jeg skriver til kvartetten kommer mange steder fra. Jeg skriver, om det jeg ser, mærker og oplever i mit liv, så det er ofte meget personlige numre. Stilistisk spænder det fra jazz, folk og pop.